Termiske kameraer - hvad er det og hvordan kan de bruges?
Hvad er et termisk kamera (varmesøgende kamera)
Termografering med termiske kameraer er oppe i tiden - ikke mindst på grund af de mange fordele der er ved at få termograferet sit hus med termiske kameraer (varmesøgende kamera). Både økonomiske fordele i forhold til at spare på varmeregningen, ved at skifte vinduer eller isolere samt den øgede komfort når forbedringerne er gennemført. Men hvordan virker termiske kameraer og hvad er termografering?
Iflg. Wikipedia er termografi: "Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling. Varmestråling er infrarød stråling. Termografi udføres med infrarøde termografiske kameras som virker efter samme princip som et infrarøde øretermometer blot med mange punkter der opbygger et billede.” Det siger jo ikke alverden om hvad der foregår ved termografering, så læs videre herunder og bliv klogere på termografi og termiske kameraer.
Så hvad er et termisk kamera? Et termisk kamera er en elektronisk enhed, der er i stand til at optage og visualisere varmebilleder. Det fungerer ved at måle infrarød stråling, som genstande udsender på grund af deres temperatur. Disse termiske kameraer omdanner derefter denne infrarøde stråling til farverige billeder, hvor forskellige farver repræsenterer forskellige temperaturer. Dette gør det muligt at opdage lækager, identificere fejl i elektriske systemer, overvåge dyreliv og meget mere.
Anvendelsesområder for termiske kameraer
Industriel Inspektion: Termiske kameraer bruges hyppigt inden for industriel inspektion. De kan hjælpe med at opdage overophedede komponenter, fejl i produktionsudstyr og forhindre potentielle katastrofer.
Sikkerhed og Redning: Redningsarbejdere bruger termiske kameraer til at søge efter savnede personer i mørket eller i røgfyldte områder. Disse kameraer kan redde liv i nødsituationer.
Bygningsinspektion: Ved at opdage varmetab i bygninger kan termiske kameraer hjælpe med at forbedre energieffektiviteten og reducere energiomkostningerne.
Natlig Dyreobservation: Naturentusiaster og biologer bruger termiske kameraer til at observere dyrelivet om natten uden at forstyrre dem.
Landbrug: Landbrugere bruger termiske kameraer til at overvåge afgrøder og dyrebestande, identificere skadedyr og optimere landbrugspraksis.
Termografering transmission, emission og reflektion
Man kommer ikke udenom en smule fysik hvis man skal forklare hvordan termografering virker.
Den stråling som termiske kameraer optager, består af emission, transmission og reflektion af den infrarøde stråling, som afgives af objekterne i kameraets ”synsfelt” kaldet field of view. For at anvende kameraet på en effektiv måde bør man have, i det mindste, en lille idé om, hvad der ligger bag disse tre termer.
Transmission beskriver et materiales evne til at lade IR stråling passere igennem sig. Et tyndt lag plastik har eksempelvis en meget høj transmissionsevne - hvilket betyder, at hvis man ønsker at anvende et termografikamera til at optage temperaturen på et tyndt lag plastik, som hænger foran en væg, vil man måle væggens temperatur og ikke temperaturen på plastikken. Et sådant tilfælde forekommer dog sjældent. De fleste materialetyper tillader ikke IR stråling at passere, så graden af transmission er som hovedregel næsten 0, og kan derfor ses bort fra.
Emission er et materiales evne til at afgive IR stråling. Denne evne udtrykkes ved emissionsgraden. Emissionsgraden afhænger blandt andet af selve materialet og overfladens egenskaber. Solen har eksempelvis en emissionsgrad på 100 %. Denne værdi optræder ellers aldrig. Beton er imidlertid tæt på med en emissionsgrad på 93 %. Det betyder, at 93 % af strålingenkommer fra selve betonen, mens 7 % af IR strålingen fra betonoverfladen ikke gør. Hvor kommer de 7 % så fra?
De 7 % er refleksioner fra omkring det materiale/objekt, man ønsker at måle; dvs. den temperatur objektet reflekterer. Man kan taste emissionsgrad og den reflekterede temperatur ind i termografikameraet for at få et så præcist termografibillede som muligt.
Et enkelt praktisk termografitip: Hvis du ser en synlig plet med et termografikamera og gerne vil sikre dig, at det ikke er en refleksion, så bevæg dig frem og tilbage foran objektet. Hvis den synlige plet følger dig, er den en refleksion. Hvis den ikke gør det, har du opdaget en synlig plet på det objekt, der måles på.
Termer der er gode at kende inden valg af et termisk kamera
Det termiske billede, der er resultatet af konverteringen fra IR stråling til elektriske signaler, vises på kameraets display. For at kunne arbejde ordentligt med kameraet skal displayet have en størrelse på mindst 3,5 ". Så overser du ingenting.
Termografikameraets detektorstørrelse (opløsning) beskriver antallet af temperatur måleværdier, kameraet kan optage. Et godt termografikamera bør have en infrarød opløsning på 160x120 pixels. Det svarer til 19.200 måleværdier, og tillader at du kan arbejde optimalt.
Det termiske kameras termiske følsomhed (NETD) indikerer den temperaturforskel et kamera kan genkende. Jo bedre kameraets termiske følsomhed er, jo mindre temperaturforskel kan termografikameraet genkende og præsentere. Den termiske følsomhed angives oftest i millikelvin (mK), og bør være 100 mK. Termograferingskameraet vil så kunne genkende en temperaturforskel på 0,1 °C.
Field of view (FOV) beskriver den overflade, der er synlig med termiske kameraer. Det afhænger af linsen. Jo større field of view, jo mere ser du. Et bredt field of view (>30°) er især nyttigt ved termografering indendørs, hvor vægge sætter en begrænsning for, hvor langt væk man kan flytte sig for at få mere af objektet med. Det mindste genkendelige objekt er den mindste dimension, som kan genkendes af en pixel.
Det mindste målbare objekt beskriver det mindste objekt, som ikke alene kan genkendes, men hvis temperatur samtidig kan måles med sikkerhed. En pixel er et element i detektoren, som optager IR stråling og konverterer den til elektriske signaler. Hver pixel svarer til en måleværdi.
Det var en forklaring omkring hvad termografi er: Vore eksperter står altid til rådighed, hvis du overvejer at købe termiske kameraer til termografering hos os. Sammen med vore eksperter kan du finde det helt rigtige termiske kamera, der dækker dine behov.
Termografikurser kursus i level 1 termografering
Vi afholder jævnligt kurser i termografering over hele landet. Vore dygtige konsulenter guider dig igennem så du består dit kursus i termografering med en grundlæggende forståelse for termografien og betjening af det infrarøde termografikamera. På vores oversigt over kurser i termografering kan du se, hvornår der næste gang afholdes termograferingskursus i nærheden af dig.
Guide til køb af termiske kameraer
Vi har lavet denne guide til køb af termografikamera til dig, der gerne vil have et hurtigt overblik over de forskellige termografikameraer vi forhandler. Du er naturligvis stadig velkommen til at tage kontakt til en af vore termografikonsulenter for uddybning af de enkelte punkter.
Hvilke termiske kameraer er det muligt at købe?
Det er altid det første spørgsmål du skal stille dig selv før du investerer i et termisk kamera. Hos Buhl & Bønsøe har vi kameraer der dækker de mest basale behov for termografering op til de helt store modeller, der kan optage video med høj opløsning, automatisk fokus med mere. Ved køb af de større modeller fra Testo 882 og op anbefaler vi at tage kontakt til vore rådgivere, der kan guide dig til det helt rigtige termografikamera til dine behov.
Testo termografikamera 865 og 868. Basis kamera til termografering
Model 865 er basismodellen til lækagesporing, sporing af vandrør samt termografering af el-anlæg. De termiske kameraer er yderst præcise og har en stor skærm der gør kameraerne særdeles velegnede ved indendørs inspektioner. 865 er velegnet til hurtig inspektion af air condition- og ventilationsinstallationer, bygningsvægge eller elektriske installationer. Begge kameraer understøtter SuperResolution. 868 leveres med en termisk sensor med bedre følsomhed til præcisionsopgaver. 868 har ydermere indbygget digitalkamera, skala assistent, samt ε-assistens for automatisk bestemmelse af emissionsfaktoren på overfalden.
Testo termiske kameraer 871, 872 professionelle kameraer
Begge modeller er velegnede til lækagesporing, sporing af vandrør, bygningstermografi, både inde og ude, samt termografering af el-anlæg mm. De termiske kameraer 871 og 872 er yderst præcise, og er begge udstyret med detektorer med høj billede-opløsning. Begge kameramodeller kan forbindes til en smartphone eller tablet for fjernkontrol eller billede analyse for rapportgenerering direkte på målestedet uden brug af PC. Begge er udstyret med skala assistens samt ε-assistens.
Ydermere understøtter kameraerne smartprobes (605I og 770-3), til overførsel af fugtighed og temperatur i omgivelserne, samt strøm og spænding ved el-termografering.
872 leveres med en termisk detektor på 320x240 (640x480 med Superresolution) og med en yderst god følsomhed for høj billedkvalitet ved præcisionsopgaver.
Testo infrarødt kamera 875 serien
Testo 875 serien har end bedre termisk følsomhed og hurtigere opdateringshastighed end de allerede nævnte kameramodeller. Der er tre modeller i 875 serien. 875-2 har digitalkamera og LEDlamper indbygget samtidig har 875-2 en indbygget telelinse samt mulighed for optagelse af stemmekommentarer. Modellen er velegnet til almen kontrolmåling og fejlfinding på bygninger, industrimaskiner, varme- og elinstallationer samt til lokalisering af skader på skjulte varmerør og gulvvarme. Til termografikameraet medfølger professionel dansk rapporteringssoftware, dansk instrumentsoftware samt dansk manual til instrument og software.
Testo termisk kamera 882 og 885 serierne
Med Testo 882 kan du dokumentere kuldebroer, varmetab, byggesjusk og bygningsskader ned til mindste detalje. I den professionelle termografisoftware kan du udarbejde komplette analyser med billeddokumentation af bygninger, elektriske systemer og maskiner samt energirapporter med præcise og veldokumenterede anbefalinger. 882 er et high end kamera beregnet til energimærkning, varmerapporter med mere. Denne model har dobbelt så høj opløsning som 875 serien, indbygget fugtmåler, mulighed for video og mange mange andre features. Testo 885 har en mere fintfølende termisk enhed, autofokus, telelinse og mulighed for stemmekommentarer til termografibillederne.
Testo termografisk kamera 890 serien
Termografikamera Testo 890 er Testos topmodel. Med kameraets store 640x480 pixel detektor og høje termiske følsomhed NETD på under 40mK, kan du termografere selv små temperaturforskelle og samtidig få alle detaljerne med. Standard vidvinkel linsen sikrer endvidere at du får hele måleobjektet med i billedet, og SuperResolution teknologien giver dig mulighed for at optimere dine varmebilleder i softwaren i dimensionerne 1280x960 pixels (ikke interpolering)! Det giver knivskarpe og højopløselige varmebilleder.
890 anbefales til professionel bygning- og industritermografi, herunder også termografering af stærkstrøm på elmaster (med telelinse) og transformer stationer. Som option kan du med 890-2 følge og logge termiske processer real-time via fuld radiometriske videomålinger
Testo 890 versioner
Termografikameraet model 890 findes i versionerne 890-1, 890-2 og 890-2 sæt. Testo 890-2 adskiller sig fra 890-1 ved at kunne foretage komplette radiometriske videomålinger, at indeholde Testos unikke SiteRecognition målestedsgenkendelse teknologi, at kunne påmonteres telelinse til målinger på afstand, at kunne påmonteres højtemperaturfilter til målinger på emner op til +1200°C, at kunne vise fugtfordelingen på overflader samt at have mulighed for optagelse af stemmekommentarer til varmebilleder via headset. 890-2 sættet adskiller sig endvidere ved at indeholde telelinse, beskyttelsesglas, ekstra batteri samt hurtig bordoplader til 2 batterier.
Tekniske data og informationer termiske kameraer
Detektor opløsning (pixel) Detektorens opløsning indikerer antallet af målepunkter, som billedsensoren kan håndtere. Jo flere pixels, jo flere detaljer. (Testos detektoropløsning er ikke interpoleret)
SuperResolution dimensioner SuperResolution (option) er en patenteret Testo teknologi som forbedrer kvaliteten af dit varmebillede i IRSoft softwaren. Flere varmebilleder samles til ét varmebillede med høj opløsning, idet varmebilledet beriges med 4 gange så mange pixels med ægte måleværdier (ikke interpolering). SuperResolution er dog ikke det samme som en større detektor.
NETD Termisk følsomhed NETD indikerer den termiske følsomhed i termografikameraets sensor, dvs. den lavest mulige temperaturforskel som kan bestemmes af kameraet. Som tommelfingerregel siger man; jo lavere NETD værdi, jo bedre billedkvalitet.
Måleområde Opdateringsfrekvens Opdateringsfrekvensen indikerer hvor mange gange varmebilledet opdateres per sekund i displayet.
Optik
Linseobjektiver Med standardlinsen får du det hurtige overblik over emnet, der skal termograferes. Med telelinsen får du mulighed for endnu mere detaljerede varmebilleder samt mulighed for at termografere emner på afstand.
Telelinse Med telelinsen får du mulighed for endnu mere detaljerede varmebilleder på større afstande.
Højtemperaturmålinger Med højtemperaturfiltret kan temperaturområdet udvides, så der kan termograferes på emner med meget høje temperaturer. Testo 875-2i og Testo 882 med højtemperaturfilter måler op til +550 °C, imens Testo 885 og Testo 890 måler op til hele +1200 °C med højtemperaturfilter!
Analyse
- Onsite min/maks for område Direkte i kameraets display kan minimum- og maksimumværdierne for et område bestemmes.
- Isoterm Isoterm er en visuel alarm som i kameraets display tydeligt fremhæver områder i varmebilledet, som overskrider en fastsat temperaturgrænse.
- Overfladefugt Ved at indtaste lufttemperaturen og luftfugtigheden beregnes dugpunktet og fugtfordelingen på overflader visualiseres på varmebilledet. På den måde kan områder med risiko for udvikling af skimmelsvamp nemt udpeges.
- Trådløs overfladefugt Ved tilslutning af en trådløs temperatur- og fugtføler kan fugtfordelingen på overflader vises i real time, og du behøver ikke at indtaste værdier manuelt.
Funktioner
- Indbygget digitalkamera gør det muligt at tilknytte digitale stillbilleder til dine varmebilleder. Det kan være en stor hjælp til at skabe overblik ved efterfølgende analyse.
- LED lamper Selv i mørke omgivelser kan du tage realbilleder: De to LED lamper sørger for den rette oplysning.
- Lasermarkør Lasermarkøren indikerer med en rød prik midten af det område på måleobjektet der måles på.
- Roterbart display Et roterbart display giver dig fleksibilitet til at termografere over hovedhøjde og under knæhøjde, og stadig se skærmen. Samtidig kan du undgå generende lysrefleksioner i displayet.
- Roterbart håndtag Det roterbare håndtag hjælper dig til at holde det termiske kamera stabilt i hånden så du stadig kan følge med på skærmen - eksempelvis ved målinger under knæhøjde.
- Fokus Med motordreven og autofokus kan du termografere med blot én hånd.
- Digital zoom Digitalt zoom giver dig mulighed for at zoome ind på måleobjektet.
- Stemmekommentarer Ved større inspektionsruter eller termografering af mange ensartede objekter kan det være en hjælp at kunne optage stemmekommentarer til de enkelte varmebilleder.
- Videomåling Følg termiske processer realtime direkte på Pcen i IRSoft softwaren med videooptagelse via USB. Fuld radiometriske videomålinger giver dig temperaturværdier per pixel.
- Video alarmgrænse trigger Videomålinger kan indstilles til automatisk at starte ved specielle forhold - eksempelvis hvis en fastsat temperaturgrænse overskrides.
- SiteRecognition Teknikken fungerer ved, at man foruddefinerer målelokationer så de hver får en lille stregkode som skal med på varmebilledet. TermografiSoftwaren vil efterfølgende kunne genkende koden i billedet, så varmebilledet linkes til målestedet. Ideelt ved gentagne inspektionsruter (især nyttigt ved egenkontrol).
- Panorama assistent Med Panorama funktionen kan flere billeder sættes sammen til ét stort - velegnet til måling på eksempelvis store bygningsfacader.
Termografi er et af vore specialer hos Buhl & Bønsøe, vi har rådgivet omkring køb af termografkameraer siden de allerførste kameramodeller kom på markedet for en årrække siden.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål i forhold til termiske kameraer, samt hvordan man anvender dem.