Miljøvenlig, energibesparende og dynamisk filterovervågning DE90 transmitter

DE90 transmitter
DE90 fra tyske Fischer Mess- und Regeltechnik er en transmitter, der bl.a. kendetegnes ved et stort 4-linjet display med bargraf, et bredt måleområde samt enkel betjening og parameterindstilling. Den har mange anvendelsesmuligheder. Displayets baggrundsfarve skifter for at indikere processens tilstand i forhold til de indstillede grænseværdier.
Den nye Fischer DE90 er en multifunktionel differenstryktransmitter, som blandt andet er særligt velegnet til overvågning af indblæsnings- og udsugningsluft i filtrerings- og udvindingssystemer.
Fleksibel og præcis differenstryktransmitter med høj nøjagtighed
Fischer DE90 er en fleksibel og præcis differenstryktransmitter med et bredt måleområde fra 25 Pa til 25 kPa. Transmitteren kan udvides med sensorer til måling af temperatur, relativ luftfugtighed og luftkvalitet, hvilket blandt andet muliggør temperaturkompensation ved måling af volumenflow i indblæsnings- og udsugningsluft.
Den leverer analoge output (strøm/spænding) samt op til fire kontaktudgange til styring. Som ekstraudstyr fås Modbus RTU-interface for nem integration i automatiserede systemer.
Mange fordele med en DE90 differenstryktransmitter
Med en DE90-transmitter fra Fischer får du en række fordele, herunder:
- Præcis måling af volumenflow, som hjælper med at reducere omkostninger
- Dynamisk filterovervågning gør det muligt, at opdage eventuelle filterblokeringer i tide
- Individuel styring af faciliteter i renrum og sikkerhedslaboratorier
- Mulighed for integration i renrumspaneler og kontrolcentraler
- Godkendt til brug i ATEX-zoner 2 og 22 samt egnet til sikkerhedskritiske applikationer