Kalibrering FAQ

Kalibrering handler om at kontrollere og justere et måleinstruments afvigelse i forhold til en kendt referenceværdi, så målingerne bliver så præcise som muligt. Formålet er at sikre, at instrumentet viser korrekte værdier på sin skala.

Ved en grundig kalibrering sammenlignes måleinstrumentet, for eksempel en datalogger med en sporbar reference. På den måde sikres det, at dataloggeren måler de samme værdier som andre tilsvarende instrumenter.

Kalibrering er ofte et krav fra lovgivningen eller fra kunder og spiller en vigtig rolle i at opretholde høj kvalitet og dokumentation i måleprocesser. Det er særligt vigtigt i brancher med høje krav til præcision, såsom fødevare- og medicinalindustrien.

Kalibrering er vigtig, fordi den sikrer, at måleudstyr leverer præcise og pålidelige resultater. Når et instrument er korrekt kalibreret, kan man have tillid til, at målingerne er konsistente og stemmer overens med en kendt reference.

Hvis udstyr ikke kalibreres regelmæssigt, kan det medføre unøjagtige målinger. Det kan føre til fejl i produktionen, kvalitetsproblemer og i værste fald økonomiske tab. Derfor er kalibrering en central del af kvalitetssikringen i mange virksomheder.

Justering betyder, at et instrument indstilles eller korrigeres, så den viste værdi ligger så tæt som muligt på den sande eller referencebaserede værdi. I nogle instrumenter kan laboratoriet foretage denne justering ved at ændre instrumentets interne indstillinger.

Når justeringen er gennemført, udføres der normalt en ny kalibrering. Formålet er at kontrollere, hvor stor måleafvigelsen er efter justeringen, og at dokumentere instrumentets aktuelle målenøjagtighed.

En kalibrering udføres ved at sammenligne en måleværdi fra et måleinstrument, for eksempel temperaturen målt af en datalogger med en kendt og sporbar reference. Ved at sammenholde værdierne fra dataloggeren og referenceinstrumentet kan man vurdere, om måleinstrumentet måler korrekt, eller om der er en afvigelse.

Kalibrering er derfor ikke det samme som en justering. Selve kalibreringen er en kontrol, der dokumenterer instrumentets målenøjagtighed og viser, om der eventuelt er behov for justering eller reparation.

Det er vigtigt at kalibrere måleudstyr regelmæssigt, da alle måleinstrumenter kan ændre sig over tid. Ved jævnlig kalibrering kan man dokumentere udstyrets stabilitet og sikre, at målingerne fortsat er pålidelige.

Om dine instrumenter skal kalibreres afhænger af flere forhold. I mange tilfælde stiller lovgivning eller myndigheder krav om, at instrumenter og sensorer skal kalibreres. Kravene kan dog også komme fra virksomhedens egne kvalitetsprocedurer eller fra kunder.

For eksempel kræver ISO 9001-certificerede virksomheder, at målinger, der har betydning for kvaliteten, udføres med kalibrerede måleinstrumenter. På samme måde skal virksomheder i den farmaceutiske industri leve op til kravene i Good Manufacturing Practice (GMP), hvor dokumenteret kalibrering af måleudstyr er en vigtig del af kvalitetssikringen.

Hvis du er i tvivl om, hvilke krav der gælder for din branche, kan det være en god idé at kontakte din brancheorganisation. Du kan også finde vejledning og relevante regler på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor der findes information for mange forskellige typer virksomheder – fra bagerier til bryggerier.

Kalibrering handler om at kvalitetssikre sine måleresultater. I mange tilfælde stiller lovgivning og myndigheder krav om, at målinger skal være dokumenterede og udført med kalibrerede instrumenter. Kravene kan dog også komme fra virksomhedens egne kvalitetsprocedurer eller fra kunder.

For eksempel kræver ISO 9001-certificerede industrivirksomheder, at målinger, der har betydning for kvaliteten, udføres med kalibrerede måleinstrumenter. På samme måde skal virksomheder i den farmaceutiske industri overholde kravene i Good Manufacturing Practice (GMP), hvor kalibrering af måleudstyr er en vigtig del af kvalitetssikringen.

Hvis du er i tvivl om, hvilke krav der gælder inden for dit område, kan det være en god idé at kontakte din brancheorganisation. Fødevarevirksomheder kan for eksempel finde vejledning og relevante regler på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

For at sikre pålidelige målinger bør måleinstrumenter kalibreres regelmæssigt på et kalibreringslaboratorium. Her sammenlignes instrumentets målinger med en kendt reference – en såkaldt sporbar normal – for at kontrollere og dokumentere målenøjagtigheden.

Mange virksomheder vælger at få deres måleinstrumenter kalibreret én gang om året. Den optimale kalibreringsfrekvens afhænger dog af flere faktorer, blandt andet hvor ofte instrumentet anvendes, og hvilke forhold det bruges under.

Instrumenter, der anvendes hyppigt eller i krævende miljøer, kan have behov for hyppigere kalibrering for at sikre stabile og præcise måleresultater.

Det er altid kunden, der har ansvaret for at vælge de kalibreringspunkter, der skal kontrolleres. Ved en inspektion kan man derfor ikke henvise til, at det er kalibreringslaboratoriet, der har valgt punkterne.

Du bør selv identificere de punkter inden for instrumentets måleområde, hvor det er særligt vigtigt, at målingerne er nøjagtige.

Hvis du for eksempel kun ønsker at sikre, at grillet kylling opnår en kernetemperatur på +72 °C, kan det være tilstrækkeligt at kontrollere dette ene punkt. Anvendes et termometer derimod i et bredere temperaturområde – for eksempel fra -18 °C til +120 °C – bør der vælges flere kalibreringspunkter i de temperaturer, hvor præcisionen er mest kritisk for anvendelsen.

Ved at vælge relevante kalibreringspunkter sikrer du, at instrumentet er pålideligt netop dér, hvor målingerne har størst betydning.

Hvor ofte udstyr bør kalibreres afhænger af instrumenttypen, anvendelsen og de krav, der gælder for virksomheden eller branchen. Som udgangspunkt anbefales det at få kalibreret måleudstyr med faste intervaller for at sikre fortsat præcise og pålidelige målinger.

Det kan også være nødvendigt at kalibrere udstyret i forbindelse med særlige hændelser, eksempelvis efter transport, reparation eller andre forhold, der kan påvirke målenøjagtigheden. Regelmæssig kalibrering bidrager til at sikre korrekt dokumentation og stabile måleresultater.

Det er altid kunden, der har ansvaret for at vælge de kalibreringspunkter, der skal kontrolleres. Derfor bør du identificere de målepunkter inden for instrumentets måleområde, hvor det er særligt vigtigt, at målingerne er præcise.

Hvis du for eksempel kun ønsker at sikre, at grillet kylling opnår en kernetemperatur på +72 °C, kan det være tilstrækkeligt at kalibrere ved dette ene punkt. Anvendes et termometer derimod i et bredere område – for eksempel fra -18 °C til +120 °C – bør der vælges flere kalibreringspunkter i de temperaturer, hvor nøjagtigheden er mest kritisk for anvendelsen.

Er du i tvivl om, hvilke målepunkter der er relevante, kan du altid kontakte laboratoriet hos Buhl & Bønsøe, som kan hjælpe med rådgivning.

Den mest almindelige årsag er, at emissionsfaktoren (emissiviteten) i IR-termometeret ved en fejl er blevet ændret. Forskellige materialer og overflader udsender varmestråling forskelligt, og derfor skal instrumentet være indstillet korrekt i forhold til det materiale, der måles på.

Hvis emissiviteten er sat forkert, kan termometeret vise markant forkerte temperaturer. For mange almindelige materialer er standardindstillingen E = 0,95, hvilket også er fabriksindstillingen på de fleste IR-termometre. Det kan derfor ofte løse problemet at kontrollere og eventuelt nulstille denne indstilling.

I de fleste tilfælde er de medfølgende protokoller fra producenten en fabrikskontrol. Det betyder, at instrumentet er blevet testet under produktionen, men dokumentationen er som regel ikke et egentligt kalibreringscertifikat.

Der findes dog undtagelser, hvor instrumentet leveres med en gyldig kalibrering. Derfor anbefales det altid at læse produktbeskrivelsen nøje for at se, hvilken type dokumentation der følger med.

Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte Buhl & Bønsøe for yderligere information.

Når man selv sammenligner et instruments måleværdi med en kendt reference, kaldes det egenkontrol. Det er en enkel måde løbende at kontrollere, om et instrument stadig måler rimeligt korrekt. Egenkontrol kan blandt andet anvendes til kontrol af temperatur- og fugtmålinger.

Egenkontrol af temperatur

En kendt reference ved 0 °C kan relativt nemt etableres ved hjælp af et isbad. Fyld en termokande med så meget is som muligt, og tilsæt derefter vand, så beholderen fyldes helt. Lad blandingen stå i cirka 20 minutter, for eksempel i et køleskab. Rør derefter rundt i isbadet, og placer sensoren midt i blandingen for at kontrollere temperaturmålingen.

Egenkontrol af fugtighed

Fugtmåleinstrumenter kan kontrolleres ved hjælp af såkaldte fugtsalte. Det er beholdere med saltopløsninger, som skaber en stabil relativ fugtighed. Et almindeligt sæt indeholder to beholdere med henholdsvis 11,3 % RF og 75,3 % RF. Kontrollen udføres ved at placere fugtighedsføleren i beholderen gennem en åbning i låget og lade den blive der i den angivne tid, som fremgår af producentens instruktioner.

Husk stabiliseringstid

Ved al kalibrering – også egenkontrol – er det vigtigt, at instrumentet eller sensoren får tid til at tilpasse sig omgivelsernes temperatur og forhold. Hvis et koldt instrument eksempelvis tages direkte ind i et varmt rum og måles med det samme, kan det give en målefejl. Som tommelfingerregel kan det derfor være en god idé at lade instrumentet akklimatisere natten over, før kontrollen udføres.

En akkrediteret kalibrering udføres efter metoder, der er godkendt af DANAK, som er Danmarks nationale akkrediteringsorgan. Det betyder, at kalibreringen følger fastlagte og kontrollerede procedurer, og at laboratoriet regelmæssigt bliver vurderet for at sikre, at kravene til kvalitet og dokumentation overholdes.

En sporbar kalibrering udføres også ved hjælp af referenceudstyr, der er sporbar til nationale eller internationale standarder. Metoden følger tilsvarende kvalitetsprincipper, men selve kalibreringsmetoden eller laboratoriet er ikke nødvendigvis akkrediteret eller godkendt af DANAK.

Forskellen ligger derfor primært i graden af formel godkendelse og dokumentation, hvor en akkrediteret kalibrering er underlagt ekstern kontrol fra DANAK, mens en sporbar kalibrering stadig sikrer sporbarhed til referencestandarder, men uden den formelle akkreditering.

En akkrediteret kalibrering er din garanti for, at kalibreringen udføres efter anerkendte standarder og med fuld sporbarhed til nationale eller internationale referencer. Akkrediteringen udstedes af en uafhængig tredjepart, som løbende kontrollerer og verificerer, at kalibreringslaboratoriet arbejder efter de gældende krav og kvalitetsstandarder.

Når du vælger en akkrediteret kalibrering, får du samtidig dokumentation for, at både udstyr, metoder og måleresultater lever op til de nødvendige krav. Det betyder, at du ikke selv behøver at kontrollere, om kalibreringsudstyr, procedurer eller dokumentation opfylder standarderne.

Dermed får du et stærkt og troværdigt dokumentationsgrundlag, som kan anvendes over for myndigheder, kunder og i forbindelse med kvalitetsstyring.

Før en justering foretages, kalibreres sensoren eller instrumentet først for at fastslå den eksisterende måleafvigelse. Derefter udføres selve justeringen, som har til formål at reducere denne afvigelse. Efter justeringen gennemføres endnu en kalibrering for at kontrollere, hvor meget målefejlen er blevet reduceret.

Den resterende afvigelse registreres som en korrektionsværdi i kalibreringscertifikatet. I praksis er det meget sjældent, at målefejlen kan elimineres fuldstændigt.

Når et instrument justeres i ét målepunkt, kan det samtidig påvirke andre punkter i måleområdet. Dette gælder især for temperatur- og fugtighedssensorer, hvor målenøjagtigheden kan variere over måleområdet. Derfor angives der fortsat korrektionsværdier for de forskellige målepunkter, så man kan tage højde for de små resterende afvigelser i målingerne.

Det kan være en god idé at få kalibreret sit måleudstyr, både for at overholde eventuelle lovkrav og for at sikre pålidelige måleresultater. Hvis måleudstyr viser forkerte værdier, kan det føre til fejlagtige konklusioner og i sidste ende få økonomiske konsekvenser for både din virksomhed og dine kunder.

En akkrediteret kalibrering giver et stærkt dokumentationsgrundlag. Den sikrer, at både måleudstyr, måleforhold og selve kalibreringsprocessen er korrekt dokumenteret. Samtidig får du en kvantificeret angivelse af målenøjagtigheden, så du kender instrumentets præcision.

Med akkrediteret kalibrering kan du kontrollere og eventuelt justere dit måleudstyr i tide, før eventuelle måleafvigelser udvikler sig til et problem. Hos Buhl & Bønsøe udfører vi kalibrering hurtigt og professionelt. Med en kalibreringsaftale får du automatisk besked, når det er tid til næste kalibrering. Ved hasteopgaver kan dag-til-dag levering aftales på forhånd.

Vi tilbyder også on-site kalibrering, hvor vores erfarne kalibreringsteknikere kommer ud til jer og kalibrerer måleudstyret direkte på jeres lokation. Det kan spare tid og samtidig minimere afbrydelser i jeres drift og processer.

En on-site kalibrering omfatter typisk følgende trin:

• Identifikation af det måleinstrument, der skal kalibreres
• Klargøring af kalibreringsstandarder og nødvendigt udstyr
• Sammenligning af instrumentets måleresultater med kalibreringsstandarderne
• Eventuel justering af instrumentet for at reducere måleafvigelser
• Udstedelse af et kalibreringscertifikat, der dokumenterer resultatet

Ved on-site kalibrering kan kalibreringsintervallerne variere afhængigt af instrumenttype og anvendelse. Nogle instrumenter kræver daglig kontrol, mens andre kan have længere intervaller mellem kalibreringerne.

Det er samtidig vigtigt, at instrumenterne løbende efterses og vedligeholdes, så de fungerer korrekt mellem kalibreringerne og fortsat leverer pålidelige måleresultater.

Hvis du ønsker at få kalibreret dit måleudstyr, kan du nemt sende det til os ved at udfylde vores indsendelsesformular. Her registrerer du dine kontaktoplysninger samt information om det udstyr, der skal kalibreres.

Udfyld formularen her:
https://form.jotform.com/81503603597357

Når formularen er udfyldt, modtager du instruktioner til, hvordan udstyret sendes til vores kalibreringslaboratorium.

Sporbarhed betyder, at et måleresultat kan føres tilbage til nationale eller internationale referencestandarder gennem en dokumenteret kæde af kalibreringer.

Det sikrer, at målinger udført med dit instrument kan sammenlignes med målinger foretaget andre steder i verden. Sporbarhed er en central del af kalibrering og dokumentation, da den sikrer pålidelige og sammenlignelige måleresultater.

Måleusikkerhed er et udtryk for den usikkerhed, der altid vil være forbundet med en måling. Ingen måling kan være fuldstændig præcis, og derfor angives der en beregnet usikkerhed, som beskriver det interval, hvor den sande værdi forventes at ligge.

Måleusikkerheden påvirkes blandt andet af instrumentets nøjagtighed, kalibreringsmetoden og de omgivende forhold under målingen.

Et kalibreringscertifikat dokumenterer resultatet af en kalibrering og indeholder typisk følgende oplysninger:

• Identifikation af instrumentet
• Kalibreringsdato og eventuelt næste kalibreringsdato
• De anvendte referenceinstrumenter
• De målte værdier og eventuelle afvigelser
• Eventuelle korrektionsværdier
• Den beregnede måleusikkerhed
• Oplysning om sporbarhed til nationale eller internationale standarder

Certifikatet fungerer som dokumentation for instrumentets målenøjagtighed og kan anvendes i forbindelse med kvalitetsstyring, audits og myndighedskrav.

Hos Buhl & Bønsøe kan vi kalibrere en lang række måleinstrumenter og måleparametre. Derudover samarbejder vi med Testo Industrial Services, et af Europas førende kalibreringslaboratorier.

Samarbejdet betyder, at vi i praksis kan tilbyde kalibrering af næsten alle typer måleudstyr, også når opgaven kræver specialudstyr, udvidede måleområder eller særlige kalibreringer, som ligger uden for vores eget laboratorium.

Uanset om kalibreringen udføres hos os eller gennem vores samarbejde med Testo Industrial Services, modtager du den samme sporbare og pålidelige dokumentation.