Industri & andre brancher
Præcist måleudstyr til industrien. Vi har over 40 års erfaring i at levere præcist måleudstyr til Danmarks industri. Vi har specialiseret os i at rådgive vore kunder om den rigtige løsning hver gang. Vi nægter at være den slags firma, hvor du kan købe måleinstrumenter uden at ane om de passer til din virksomheds behov. Vi vil ikke bare sælge dig et måleinstrument, vi vil helst også gerne rådgive dig. Det måleudstyr vi forhandler har altid software på dansk og hvor det er muligt dansk manual. Vi har et stort udvalg af udstyr til måling i industrien på vort lager i Smørum, hvis du pludselig står og mangler noget professionelt måleudstyr.
Læs hvordan du kan drage nytte af vor erfaring
Hos Buhl & Bønsøe har vi både erfarne produktspecialister og teknikere ansat, det betyder, at du ikke er på bar bund, hvis du for eksempel skal have opsat et renrum eller udstyret et laboratorium med professionelle måleinstrumenter. Vi har prøvet det før og deler gerne ud af vor viden, eller kommer ud og foretager installationen hos dig. Vores folk har prøvet vore måleinstrumenter i praksis i felten, og ved hvad de taler om, når der skal vælges det korrekte måleudstyr, der passer til netop dit behov.
Fra simpelt termometer til komplet dataovervågning af produktionshaller
Vi leverer professionelt udstyr til måling af forskellige parametre, såsom temperatur, fugt, tryk med mere. Fra de simple termometre til de avancerede skibsmotoremissionsanalyseapparater, der bruges i den maritime industri til at måle og dokumentere emissioner realtime. Ingen sag er for stor eller for lille for os. Vi forhandler mange kategorier af måleinstrumenter til professionelt brug, og inden for hver kategori har vi flere forskellige produkter, og dermed helt sikkert også noget måleudstyr der passer til dig.
Sådan kan du også bruge et termografisk kamera
Et termografikamera kan andet end at vise kuldebroer og dårlig isolering, vidste du at et infrarødt kamera kan bruges til at påvise slid på maskiner? Problemer på elektriske og mekaniske installationer varsles typisk med en lille stigning i maskinens temperatur. Termografikameraets detektor omdanner denne strålingsvarme til et termisk billede, som du kan se i termografikameraets display. Derved kan du straks identificere problemområdet og skride til handling inden katastrofen indtræffer. Et termisk kamera til industritermografering behøver ikke altid at have den bedste opløsning, hvilket igen betyder, at det er billigere at anskaffe.
Måleudstyr til emissionsmåling
KLIK HER og læs alt om måleudstyr til emissionsmåling (røggasanalyse, sodmåling, nanopartikelmåling, lækagesøgning etc.). Her får du det fulde overblik over produktsortimentet og anvendelsesmuligheder.