Husk at måle pH værdien når du sylter
Sylter du grøntsager eller frugt i din virksomhed eller privat? Så anbefales det, at du løbende måler pH værdien i dine sylteglas. Skal dine produkter holde i længere tid, er det vigtigt, at du sikrer dig, at pH værdien er under 4,5 - dette gør du ved løbende at måle pH værdien af din syltning.
Hvad har pH værdi med syltning at gøre?
Når man sylter nedsætter man fødevarens pH værdi, dette gør at man hæmmer væksten af mikroorganismer og på den måde får man råvarerne til at holde endnu længere. I dag sylter vi ikke kun for at konservere og gemme, men også for smagen.
Du kan sylte med sukker eller eddike. Eddike sænker pH niveauet af dine råvarer og virker konserverende. Husk, eddikesyltede råvarer altid skal være dækket af en lage og gerne trække i noget tid, for at få den helt rigtige smag.
Både sukker og eddikesyltning bruger sukkeret til at binde væsken i råvaren. Når du binder væsken mindsker du bakteriernes vækst, hvorimod den lave pH værdi i eddiken er med til at forringe bakteriernes overlevelsesevne i syltningen.
Undgå botulisme - også kendt som pølseforgiftning - med disse huskeregler:
Disse råd er fra fødevarestyrelsen.
Hjemmelavet mad
Når du laver mad derhjemme - det kan f.eks. være en gryderet - er der flere ting, som du skal være opmærksom på:
- Sørg for at dine råvarer altid er friske og rengjorte
- Sørg altid for at dine redskaber og madbeholdere er rene inden de bruges
- Sørg for at du varmer dit varme mad ordentligt igennem
- Sørg for at du hurtigt køler den varme mad ned til senere brug og opbevar altid maden på køl
Hjemmekonserveret mad
Når du selv laver saltede eller syltede madvarer, er der flere ting, som du skal være opmærksom på:
- At dine råvarer altid er friske og rene inden brug
- At dine redskaber og beholdere er rene inden du putter f.eks. sylten i
- At du bruger tilstrækkeligt med salt, når du salter varer - det kan f.eks. være i forbindelse med hjemmesaltede sild
- At holde surhedsgraden så lav som mulig, når du sylter. Vi anbefaler under 4,5
- Køl hurtigt fødevaren ned, hvis den har været opvarmet og opbevar altid hjemmekonserveret mad på køl (< 5 ⁰C).
Indkøbt mad
Når du indkøber fødevarer skal du altid holde øje med mærkninger om holdbarhed og korrekt opbevaring. Det vil sige, at du altid skal følge den opbevaringstemperatur, der står på fødevarens emballage og tjekke datoen for sidste anvendelse af produktet.
Når du har produkter i en dåse eller i et glas, så er det vigtigt at holde øje med at hverken bund eller låg buler ud - der er nemlig nogle bakterier der udvikler luft, når de vokser.
Undgå botulisme
Hvis du gerne vil undgå botulisme er det vigtigt, at du altid følger disse råd:
- Sørg for at dine råvarer altid er friske
- Skyl altid dine frugter og grøntsager grundigt inden brug
- Redskaber, beholdere, opbevaringsglas m.m. skal gøres grundigt rent
- Sørg altid for at varme maden ordentligt op og køl maden hurtigt ned igen
Vil du vide mere?
Leder du efter mere generel viden om pH måling og pH værdi, så har vi en masse tilgængelig information på vores website omkring pH målere og pH værdi. Du har også mulighed for at få en gratis håndbog om pH måling.
Kontakt os
Har du stadig spørgsmål om, hvordan du måler pH værdien, når du sylter eller hvorfor det er vigtigt løbende at måle pH værdien, når du sylter? Så er du altid velkommen til at kontakte en af vores rådgivere.
Vi sidder klar til at hjælpe dig på alle hverdage.
Telefon: 82 82 93 27
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 8-16
Fredag: 8-15
E-mail: info@buhl-bonsoe.dk