Fugt og skimmelsvamp kursus varenummer 0000 5500
Lær at deltage i dialogen med eksterne rådgivere og forsikringsselskaber og bliv i stand til, at sætte ind det rigtige sted.
Kursets varighed
Kl. 8.00 til ca. 16.00 (morgenmad kl. 8:00 til 8:30).
Kursusdatoer
Der er nye datoer på vej. Hold øje med siden.
Sted
Buhl & Bønsøe A/S, Hassellunden 11A, 2765 Smørum
Udbytte
Du lærer at identificere fugt og skimmelsvamp. Du bliver i stand til at vurdere opgavens omfang og afgøre, om der skal ekstern rådgivning til eller du selv kan afhjælpe problemet. Hvis du vurderer, at opgaven kræver en undersøgelse med ekstern hjælp, vil du efter kurset være i stand til at tage de første prøver
Indhold
Kursets hovedfokus er identifikationen af problemområderne. Til at identificere de problematiske områder anvendes forskellige instrument- og prøvetyper. Disse vil du blive fortrolig med - dels via en teoretisk gennemgang af måleprincipper og baggrunden for instrumentets opbygning - dels via praktiske øvelser, hvor det illustreres, hvorledes målinger skal udføres og faldgruber undgås. Når et potentielt problemområde er identificeret, vil vi gå nærmere ind i, hvordan du selv tager prøver.
Du vil blive stillet over for opgaver, hvor du selv skal vurdere nødvendigheden af prøver, og du vil på egen hånd skulle foretage prøver. Det foregår med specielle podeglas, som du lærer at anvende, således at du efterfølgende selv kan foretage og sende prøver til analyse.
På kurset vil resultaterne af analysen blive gennemgået, og du vil på den baggrund kunne vurdere omfanget af et fugt- og/eller - skimmelsvampproblem, og fremover kunne rådgive og servicere dine kunder inden for disse problemområder.
Yderligere information
Der er begrænset deltagerantal.
Kursusmateriale udleveres på dagen.
Morgenmad og frokost inkluderet.
Undervisere
Michael Østergaard Hansen, Direktør
Østergaard Bygge- og Indeklimateknik
Kim Max-Christensen, Produktchef
Dir. 45 95 04 15
E-mail kma@buhl-bonsoe.dk
Sådan siger tidligere deltagere
"Min kollega anbefalede kurset til mig. Jeg er nyansat hos KAB med ansvar for skimmelrådgivning, så kurset har betydet for mig, at jeg har fået en større forståelse for området, og har lært hvorfor og hvordan man tager prøver for skimmel. Det er et kursus, jeg vil anbefale til driftfolkene i de øvrige enheder." Christian Hersnæs, driftkonsulent, KAB
Om underviserne
"Det er et par kompetente herrer, der ved hvad de snakker om. Ingen tvivl om det. Deres praktiske tilgang til emnet kan jeg godt lide."
Jette Knudsen, arbejdsmiljøkonsulent, AM-Gruppen
"Kim og Mikael er begge to meget kompetente undervisere. De laver et godt mix af teori og praksis." Christian Hersnæs, driftkonsulent, KAB
Om udbytte
"Kurset var rigtigt godt; især når vi lavede prøver og analyse af prøverne. At jeg nu kan lave Mycometer-tests i praksis er super. Det kan jeg nå langt med i forhold til indeklimaundersøgelser." Jette Knudsen, arbejdsmiljøkonsulent, AM-Gruppen
"Kurset var godt! Jeg har efterfølgende selv lavet Mycometer-tests for skimmelsvamp og sendt prøverne afsted." Christian Hersnæs, driftkonsulent, KAB
Levering
Bestil inden kl. 14:00, og vi sender samme dag, såfremt varen er på lager.