Forfatter: Per Haugsted Petersen, Ing, Rambøll A/S
Der er i 2014 gennemført et pilotprojektet i Sisimiut, Grønland med kompostering af organisk affald fra husholdninger og serviceerhverv for at finde ud af, om man under arktiske forhold kan recirkulere ressourcerne i det organiske affald ved fremstilling af en kontrolleret hygiejniseret biokompost, der kan anvendes lokalt som vækstmedie og jordforbedringsmiddel og samtidig reducere mængden af affald til forbrænding og deponi.
Sisimiut er en by i Vestgrønland ud mod Davisstrædet beliggende omtrent 320 km nord for Nuuk ca. 40 km nord for polarcirklen. Byen er administrativt center for Qeqqata Kommune og den næststørste by i Grønland med et indbyggertal i 2010 på 5.460 personer.
Affaldet til kompostering indsamledes fra alle erhverv og institutioner, der frembringer organisk affald i form af madaffald, afskær fra madlavning, samt datoudløbne, beskadigede eller fordærvede varer.
Alle deltagerne i projektet fik et eller flere sækkestativer til papirsække, hvori de hældte alt deres organiske affald. Sækkene blev smidt op i en 660 liters affaldsbeholdere, som Sisimiut Reno tømte en gang om ugen. Valget er papirsække skyldes, at de uden yderligere behandling eller frasortering kan indgå i komposteringsprocessen.
De første indsamlingsrunder fra erhverv lå indsamlingsniveauet på 3-5 ton pr. uge.
Komposteringen foregik i en ombygget kølecontainer fra Royal Arctic Line, der er blevet speciel indrettet til kompostering med installeret ventilation og opvarmningsenhed, der sikrede, at de biologiske processer kunne foregå optimalt selv under arktiske forhold. Opvarmet luft blev blæst ind under kompostmassen, der lå på hævet gulv med ventilationssprækker. Luften blev recirkuleret, efter at have passeret igennem kompostmassen og leveret ilt til mikroorganismerne, for dels at udnytte varmen og fugtigheden der dannes i den biologiske nedbrydningsproces af bakterierne.
Det kildesorterede og separat indsamlede organiske affald fra henholdsvis husholdninger og serviceerhverv blev efter neddeling samles i en udfaset kølecontainer, hvor der er opbygget en indre struktur, der består af gulv og vægge. Den indre struktur er bygget af træ og der lægges et arbejde i at opbygge den af affaldstræ, således at der ikke skal bruges jomfruelige materialer til strukturen.
Indretningen af komposteringscontaineren er udviklet og designet af Rambøll i Odense med bistand fra Flint/Kristensen, Produktudvikling og Optimering, Munkebo, Kerteminde kommune.
Det indsamlede organiske affald blev lagret i depot sammen med neddelt affaldstræ i form af rene forskallingsbrædder og paller. Begge dele blev neddelet og blandet tilført vand, hvorefter det blev ført fra neddeler/blander direkte op i containeren. Da containeren var fyldt op blev låget lagt på igen og der blev tilsluttet varme og ventilation til kickstart af processen. Blandingsforholdet sikrer et C/N forhold, fugtindhold og luftporevolumen der sikrer optimale forhold for en aerob biologisk nedbrydning, hvorved der blev opnået en kontrolleret hygiejnisering af biokomposten ved min. 70 gr. C i 1 time.
Efter fyldning af containeren og opstart af varmeenhed og ventilation blev der indsat to spyd med Testo Saveris temperaturfølere og trådløse loggere i kompostmasse, hvorved temperaturen kunne følges og data opsamles on-line på en PC lokalt samt på Rambølls kontor i Odense. Data blev opsamlet kontinuert i et softwareprogram Rambøll har udviklet til kontrol og monitering af komposteringsprocesser. For hver komposteringsbatch opsamles data i en driftsjournal.
Kompostering i Grønland har altid været debatteret livligt igennem en længere årrække, men nu er det bevist, at det med det rette udstyr og teknologi, kan lade sig gøre at kompostere det organiske affald fra erhverv og husholdninger sammen med træaffaldet og derved fremstille en kontrolleret hygiejniseret biokompost, der kan anvendes som gødnings- og plantemedie.
I fremtiden vil flere muligheder åbne sig for både brug af det organiske som nærings- og strukturprodukt for dyrkning af grøntsager, samtidigt med at det åbner for den mulighed at der på alle de beboede steder i Grønland kan sikres en hygiejnisk forsvarlige recirkulering af det organiske affald på stedet frem for at smide det på ”losseplads”, hvorved gener fra lugt, insekter, fugle, ræve og selvantændelser kan reduceres betragteligt.
Det færdige jordprodukt er fuldt hygiejniseret og kan derfor sagtens bruges til dyrkning af tomater, kartofler etc., men også til jordforbedring og dyrkning af græs til forskønnelse af byerne. Så længe hygiejniseringen lever op til Miljøstyrelsens gældende regler, er der ingen grund til bekymring i forhold til anvendelsen af slutproduktet.