Når du skal lave en måling ved hjælp af en indstiks- eller væskeføler, skal temperaturføleren føres direkte ind i måleobjektet. Målingen er færdig så snart t99 opnås.
Hvis temperaturføleren er koldere end måleobjektet, vil energien i form af varme trækkes væk fra måleobjektet i nærheden af føleren. Hvis føleren er varmere end måleobjektet, vil varmen blive tiltrukket til måleobjektet. Følerens og objektets masse skal også medregnes: Jo større den er, jo mere energi trækkes væk fra måleobjektet. Eftersom der trækkes energi væk fra måleobjektet, vil måleobjektets faktiske temperatur ikke længere blive målt, og en for høj følermasse kan føre til målefejl.
Ved overflademåling placeres følerhovedet lodret på overfladen. Her er det vigtigt, at hverken følerens kontaktflade eller måleobjektets, er ujævn, eftersom dette vil gøre måling mindre pålidelig.
Når du skal måle luft, der bevæger sig, skal du blot holde føleren i det område, som der skal måles i. For at opnå en kort akklimatiseringstid, kan du med fordel bruge en luftføler med en ”blottet” sensor. Måleresultatet kan optimeres ved at bevæge føleren i luften med 2 m/s under målingen.