Cloudbaseret måling referer til, at målingerne, der udføres, bliver lagret på en lokal computerserver med (inter)netadgang, en såkaldt cloudcomputer. De måleinstrumenter man benytter ved denne type måling af fugt og eller temperatur, har også adgang til det lokale net, hvorved deling af de indsamlede måledata foregår nemt og smertefrit.
En af de mange fordele ved Testo Saveris, som vi forhandler, er at du kan sætte mange forskellige måleinstrumenter op til at måle forskellige ting, men stadig rapportere til det samme overvågnings og styreprogram. Det betyder at softwaren slår alarm, hvis de foruddefinerede måleværdier overskrides. En central styring er en kæmpe fordel, idet du med det samme kan se, hvor noget er gået galt i stedet for at skulle lede 2000 kvadratmeter kølerum igennem efter en defekt køleventilator.
Der er ufattelig mange anvendelsesmuligheder. Det er lige fra overvågning af et køleskab i en børnehave eller medicinskabet i en lægepraksis til overvågning af store fjernlagre med fødevarer. Så du kan sagtens køre et cloudbaseret målesetup med kun en enkelt eller to målerinstrumenter, du får stadig alle fordelene ved konstant monitorering samt central deling og opbevaring af måledata med mere.
Producerer din virksomhed fødevarer er den underlagt den internationale standard HACCP. Der er en forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Points. Hazard Analysis vil på dansk ofte betegnes som en risikoanalyse eller en risikovurdering af de risici, der kan opstå i produktionen og gøre fødevarerne farlige at spise. Et cloudbaseret dataloggersystem kan hjælpe din virksomhed med at påvise at alle parametre med hensyn til fugt og temperatur har været overholdt igennem hele forarbejdelsesprocessen og opbevaring af fødevaren.
DTU NUTECH Center for Nukleare Teknologier, har siden februar 2016 brugt dataloggersystemet Saveris 2 til overvågning af deres GMP facilitet, som bruges til fremstilling af radioaktive lægemidler til diagnostik og behandling.
NUTECH er en del af DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og er Danmarks nationale kompetencecenter for nukleare teknologier. Centret udvikler og udnytter viden om radioaktive stoffer og ioniserende stråling. Afdelingen producerer radioaktive lægemidler med kort holdbarhed, og mellemprodukter anvendt til fremstilling af radioaktive lægemidler. Læge-midlerne anvendes blandt andet til cancerdiagnostik på hospitaler.
NUTECH investerede i Saveris 2 dataloggersystemet, da der var behov for et præcist, bruger-venligt og pålideligt system. Kravet til det nye system var, at det skulle kunne måle og logge opbevaringsparametre for udgangsstoffer og reagenser til lægemiddelfremstillingen samt overvåge temperatur og luftfugtighed i fremstillingslokaler. Systemet skulle også bruges til overvågning af mikrobiologiske inkubatorer.
Afdelingen har opsat 27 dataloggere fordelt i 10 rum. Dataloggerne gemmer målingerne og sender dem ud i ”skyen” (clouden) via trådløs LAN. Her gemmes dataene og kan tilgås via PC, tablet eller smartphone.
Sorin Aburel, Sektionsleder på NUTECH, siger om anskaffelsen af dataloggersystemet: ”Vores arbejdsgange er blevet meget lettere. Og det var tilmed ekstremt let at konfigurere systemet, bl.a. indstilling af alarmer, takket være en meget brugervenlig manual og en god konsulent-bistand fra Buhl & Bønsøe. Jeg blev meget hurtig overbevist om, at dataloggersystemet var nemt at bruge og dækkede vores behov”.
Sorin Aburel fortsætter: ”Overvågning og kontrol er blevet meget nemmere. Hvis temperatur-grænseværdien (fugtighedsgrænseværdien) overstiges med 0,1 grad (0,5 % RF) eller mere, modtager jeg og 3 af mine kollegaer med det samme en alarm via e-mail og telefon, og vi kan agere på det. Og så snart systemet er stabiliseret igen, modtager vi en besked om det. Det er betryggende. Radioaktive lægemidler fremstilles i henhold til ”Eudralex Volume 4, Good Manufacturing Practice Guidelines”, og dataloggersystemet har gjort det muligt, at opdage kritiske situationer i tide og undgå tab af dyre udgangsstoffer.
Ifølge Sorin Aburel har hele forløbet omkring indkøb og installation været problemfrit. En konsulent fra Buhl & Bønsøe hjalp med opsætning og indkøb af router. Og at investeringen oveni købet inkluderede gratis licenser indtil 2019 var kun et plus. ”Selve anskaffelsen var økonomisk meget rimelig, specielt set i forhold til, at vi nu har et fuld og komplet overvågningssystem, der dækker hele vores GMP område”, udtaler Sorin Aburel.