Buhl & Bønsøe A/S
  • Download
  • Login
    Ja tak, opret mig som kunde med login til webshoppen
    Glemt kodeord?
  • Indkøbskurv
    Kurven er tom
Testo
Testo
Buhl & Bønsøe A/S
  • Login
  • Produkter
    Måleinstrumenter Varekatalog Brancher Kurser Nye produkter
  • Kalibrering, mapping & validering
  • Service og support
    Service Support Software Tips & Tricks
  • Kurser
  • Nyheder
  • Information
    Brug af Cookies Bæredygtighed og Miljø Cases Code of Conduct Job Konkurrenceregler Kontakt Leverandører Persondatapolitik PR Referencer Salgs- og leveringsbetingelser Vidensbrev Vores værdier
  • Vidensblog
45 95 04 10
  • GRATIS FRAGT v. køb over 350 kr.
  • EKSPERTRÅDGIVNING
  • DANAK Akkrediteret KALIBRERING
  • ELITE SMILEY
  • DAG-TIL-DAG LEVERING
  • Få godt måleudstyr og ekspertrådgivning | Buhl & Bønsøe
  • Info
  • Akkrediteret kalibrering, mapping og validering

Akkrediteret kalibrering, mapping og validering

danak

Buhl & Bønsøe laboratorium er akkrediteret af DANAK. At kalibrere er at kvalitetssikre sine måleresultater. Ofte er det love og myndigheder, der kræver, at de dokumenterede måleresultater skal have et kvalitetsstempel, men kravene kan også komme fra virksomheden selv eller virksomhedens egne kunder. F.eks. kræver ISO 9001-certificerede industrivirksomheder, at alle målinger, der er vigtige for virksomheden, skal udføres med kalibrerede måleinstrumenter. Et andet eksempel er virksomheder i den farmaceutisk industri, der skal opfylde kravene til god fremstillingspraksis (GMP). Vi kalibrerer alle fabrikater af måleudstyr i vores akkrediteret laboratorium. 

 

Har du brug for dataloggere til temperaturmapping i en kortere periode?
Så kan det måske betale sig, at leje måleudstyret fremfor at købe det. Hos Buhl & Bønsøe kan du leje måleudstyr til dine kalibrerings-, mapping- og validerings opgaver. Vi har over 300 dataloggere til udlejning. Alle vores dataloggere udlejes med et gyldigt DANAK akkrediteret kalibreringscertifikat og en grundig vejledning.

Kontakt vores kalibreringskonsulent her.

Kalibrering

kalibrering

DANAK akkrediteret kalibrering af måleudstyr

Vi udfører dine kalibreringsopgaver hurtigt og professionelt. Har du en kalibreringsaftale får du automatisk besked, når det er tid til kalibrering. Dag-til-dag levering kan aftales på forhånd ved hasteopgaver. Vores laboratorium ligger i Smørum, og du er velkommen til at lave en aftale og kigge ind. Læs mere her

Kvalificering og validering

kvalificering og validering

Kvalificering og validering af kølebiler, kølerum og køleskabe

Vi kan udføre opmåling af temperaturgradienter i et givent rum/skab i henhold til vores DANAK akkreditering. Som dokumentation kan vi levere en eller flere af følgende rapporter: URS, IQ, OQ og PQ. Vores rapporter opfylder alle gældende krav til en validering. Som noget nyt kan vi også termisk validere kølebiler, med henblik på at få fuld kontrol over kølekæden. Læs mere her

Mapping

mapping

Mapping af temperatur med akkrediteret kalibreret måleudstyr

Vi tilbyder løsninger indenfor mapping af temperatur (temperatur mapping) og fugt i lagerrum, mapping af kølelagre, mapping af køleskabe, mapping af kølerum og mapping af klimaskabe. Mapping udføres i hht. internationale standarder. Alt indenfor termisk validering. Læs mere her

DANAK akkreditering – din garanti for god service

På vores DANAK akkrediterede laboratorie er der garanti for faglig kompetence og kvalitet. Akkrediteret kalibrering udfører vi efter stringente, anerkendte arbejdsprocedurer, og måleudstyret er direkte sporbart til danske og internationale referencer.

Kompetence og pålidelighed

Kompetence og pålidelighed er alfa og omega når det drejer sig om akkrediteret kalibrering. Det gælder arbejdsmetoder og overholdelse af aftaler samt en reel og effektiv betjening af vores kunder. Alt dette sørger vi for på vores DANAK akkrediterede laboratorie.

Alsidighed

Vi er akkrediteret af DANAK inden for områderne tryk, temperatur, fugt, gasser og lufthastighed. Du kan samle dine kalibreringsopgaver hos os. Via vores samarbejdspartnere kan vi tilbyde akkrediteret kalibrering af mange andre parametre. Desuden kan vi tilbyde at komme ud til din virksomhed og kalibrere dataloggere eller andet måleudstyr on-site.

Akkrediteret kalibrering, mapping og validering af måleudstyr på eget DANAK akkrediteret laboratorie

Buhl & Bønsøes laboratorium er akkrediteret af DANAK i henhold til ISO 17025, med registreringsnummer 142. Vi har eget kalibreringslaboratorium og serviceværksted, men kalibrerer også on-site hos kunden.

 

Kontakt

Du kan kontakte os på telefon 45 95 04 10 (man.-tors. kl. 8-16 og fre. kl. 8-15) eller sende en mail.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive til:

Gitte Andersen
KAM & kalibreringskonsulent
53 72 91 41
gia@buhl-bonsoe.dk 

Kalibrering

DANAK akkrediteringsdokument

Se vores DANAK akkrediteringsdokument på dansk eller engelsk.

DANAK akkrediteret laboratorie

kalibrering validering mapping 

Læs om vores samlede kalibrerings-, mapping- og valideringsydelser

Vil du være sikker på, at dine målinger er pålidelige, kommer du ikke uden om en regelmæssig akkrediteret kalibrering af dine måleinstrumenter. Det er derfor vigtigt, at kalibreringen foregår effektivt, hurtigt og så kvalificeret som muligt.

Vil du læse mere? Så læs vores kalibreringsbrochure her (klik på billedet).

Kalibrering FAQ:

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, der stilles i forbindelse med kalibrering.

Hvad er kalibrering?

Kalibrering handler om at sikre måleinstruments afvigelse fra et foreliggende fastsat mål med henblik på at tilpasse det så målinger vises korrekt på skalaen. Ved en udførlig kalibrering sikrer man at dataloggerne måler de samme værdier som alle andre dataloggere. Kalibrering er typisk påkrævet af enten loven eller kunder – og er vigtigt i forhold til at bibeholde en høj kvalitet. Især hvis man arbejder med fødevarer eller medicin.

Spørgsmål: Mit IR-termometer viser helt forkert! Hvad skete der?

Svar: Den mest almindelige fejl er, at emissionsfaktoren ved et uheld er blevet ændret i dit IR-termometer. Forskellige materialer og overflader afgiver forskellig varmestråling, og derfor skal dit instrument indstilles korrekt, afhængigt af hvad der skal måles på. Standardindstillingen for de fleste materialer er E 0,95.

Læs mere

Spørgsmål: Hvorfor får jeg en korrektionsværdi efter en justering? Så skal måleren vel vise korrekt?

Svar: Før justering skal sensoren eller instrumentet kalibreres for at se målefejlen. Så udføres usteringen. Afslutningsvis er der brug for endnu en kalibrering for at se, hvor stor (eller snarere lille) målefejlen er blevet. Den resterende målefejl indtastes som korrektionsværdi i kalibreringscertifikatet. Det er ekstremt sjældent, at målefejlen forsvinder fuldstændigt. Efter justering i ét målepunkt påvirkes andre målepunkter i måleområdet, især i temperatur- og fugtighedsfølere. Derfor er der stadig behov for en korrektionsværdi i de forskellige målepunkter.

Læs mere

Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem akkrediteret og sporbar kalibrering?

Svar: En akkrediteret kalibrering udføres ved hjælp af en metode godkendt af DANAK, Danmarks nationale akkrediteringsorgan. En sporbar kalibrering udføres med lignende kvalitetskrav med en sporbar reference, men denne metode er ikke nødvendigvis godkendt af DANAK.

Se vores akkrediteringscertifikat

Spørgsmål: Er kalibreringsprotokollerne, der følger med ved køb af nye instrumenter, gyldige?

Svar: I de fleste tilfælde er disse protokoller kun en fabrikskontrol og er ikke gyldige som et kalibreringscertifikat.

Men der er undtagelser. Læs produktbeskrivelsen, og kontakt Buhl & Bønsøe, hvis du har brug for mere information.

Spørgsmål: Skal jeg kalibrere mine instrumenter?

Svar: Det afhænger af forskellige forhold. Ofte er det lovene og myndighederne, der kræver, at instrumenter og sensorer skal kalibreres, men kravene kan også komme fra egne operationer eller kunder.

F.eks. Kræver ISO 9001-certificerede industrivirksomheder, at alle målinger, der er vigtige for virksomheden, skal udføres med kalibrerede måleinstrumenter.

Et andet eksempel er virksomheder i farmaceutisk industri, der skal opfylde kravene til god fremstillingspraksis (GMP).

For at finde ud af, hvilke kriterier der gælder i dit særlige område, kan det være en god start at henvende sig til din brancheorganisation. Se eventuelt Fødevarestyrelsens website for yderligere information og retningslinjer. Der finder du dokumenter om hvad der gælder for alt fra bagerier til bryggerier.

Spørgsmål: Hvordan ved du, hvilke målepunkter du skal vælge til kalibrering?

Svar: Det er altid kunden, der er ansvarlig for valget af kalibreringspunkter. Så du skal selv identificere, hvilke kalibreringspunkter inden for måleområdet, der skal kontrolleres. Hvis du bare vil sikre dig, at grillet kyllingekød har en kernetemperatur på +72 °C, skal du blot kontrollere det punkt. Men hvis der f.eks. bruges et termometer i et område mellem -18 °C og +120 °C, skal du vælge et antal målepunkter, hvor det er ekstra vigtigt, at måleresultaterne er nøjagtige. Hvis du stadig har svært ved at vælge punkter, er du velkommen til at spørge laboratoriet her hos Buhl & Bønsøe.

Spørgsmål: Hvor ofte skal jeg kalibrere mine måleinstrumenter?

Svar: For at få pålidelige måleinstrumenter skal de kalibreres regelmæssigt på et kalibreringslaboratorium. Kalibreringslaboratoriet sammenligner måleinstrumentet med et korrekt mål, dvs. en sporbar normal.

De fleste vælger at lade deres måleinstrumenter kalibrere en gang om året. Imidlertid kan instrumenter, der bruges ofte og i barske miljøer med fordel kalibreres oftere

Spørgsmål: Hvad er kalibrering?

Svar: Kalibrering er at finde ud af forskellen mellem den viste og den ”sande” måleværdi. I praksis betyder dette, at måleværdierne for instrumentet sammenlignes med referenceværdier, og at forskellen eller målefejlen dokumenteres for hvert målepunkt. Efter kalibreringen udstedes et certifikat eller bevis med angivelse af forskellen.

Som kunde kan man godt tage for givet, at et måleinstrument måler korrekt efter en kalibrering. Men faktisk kan mange, måske de fleste, instrumenter og følere på markedet ikke justeres på den måde. I stedet får du et dokument i hånden, der fortæller dig, hvor stor forskellen er mellem den faktiske "sande værdi" og værdien målt med instrumentet.

Spørgsmål: Hvad betyder justering?

Svar: I nogle instrumenter kan laboratoriet ændre eller "justere" værdien, så visningen i displayet er så tæt på den sande værdi som muligt. Efter en sådan justering udføres endnu en kalibrering for at se, hvor stor (eller snarere lille) målefejlen er blevet.

Spørgsmål: Hvem skal have kalibreret?

Svar: At kalibrere er at kvalitetssikre sine måleresultater. Ofte er det love og myndigheder, der kræver, at de dokumenterede måleresultater skal have et kvalitetsstempel, men kravene kan også komme fra virksomheden selv eller virksomhedens egne kunder.

F.eks. kræver ISO 9001-certificerede industrivirksomheder, at alle målinger, der er vigtige for virksomheden, skal udføres med kalibrerede måleinstrumenter.

Et andet eksempel er virksomheder i den farmaceutisk industri, der skal opfylde kravene til god fremstillingspraksis (GMP).

For at finde ud af, hvilke kriterier der gælder inden for et specifikt område, kan det være en god start at henvende sig til din brancheorganisation. Fødevarevirksomheder kan fx besøge de danske fødevaremyndigheder websted.

Spørgsmål: Hvad med egenkontrol?

Svar: Selv at sammenligne måleværdier mod en kendt reference kaldes egenkontrol. For eksempel kan temperatur og relativ fugtighed let kontrolleres ved egenkontrol.

Når det kommer til temperatur, kan en "kendt reference" let opnås ved 0 °C ved at tage en helt almindelig termokande og fylde den med så meget is som muligt. Hæld derefter vand på for at fylde termokanden helt og lad den stå i køleskabet i 20 minutter. Derefter omrøres isbadet, og sensormålespidsen placeres midt i termokanden.

Egenkontrol af fugtmåleinstrumenter kan udføres ved hjælp af såkaldte fugtsalte. Det er beholdere der indeholder en saltopløsning og fås med forskellig relativ fugtighed. Et almindeligt alternativ er at købe et standardsæt på 2 beholdere på henholdsvis 11,3 og 75,3 % RF. Kontrollen foretages således, at fugtighedsføleren indsættes i beholderen ved hjælp af en spændeskrue i låget. Den skal derefter forblive der i et bestemt tidsrum (se instruktioner knyttet til beholderne).

En vigtig ting at huske på under al kalibrering (inklusive egenkontrol) er, at instrumentet eller føleren har brug for tid til at tilpasse sig omgivelserne. Hvis du kommer udefra med et koldt instrument og straks foretager en måling ved normal stuetemperatur, får du en målefejl. En tommelfingerregel kan være at lade instrumentet eller føleren hvile natten over inden kalibrering.

Spørgsmål: Hvordan vælger jeg kalibreringspunkter?

Svar: Det er altid kunden, der er ansvarlig for valget af kalibreringspunkter. Under en inspektion kan du aldrig sige, at det var kalibreringslaboratoriet, der valgte punkterne.

Så du skal selv identificere, hvilke kalibreringspunkter inden for måleområdet, du skal kontrollere. Hvis du bare vil sikre dig, at grillet kyllingekød har en kernetemperatur på +72 °C, skal du blot kontrollere det punkt. Men hvis der f.eks. bruges et termometer i et område mellem -18 °C og +120 °C, skal du vælge et antal målepunkter, hvor det er ekstra vigtigt, at måleresultaterne er nøjagtige.

 

HURTIG LEVERING

Dag-til-dag levering

FRI FRAGT

Ved køb over 350 DKK ekskl. moms - gælder kun webordre

ELITE SMILEY

På seneste kontrolrapport

DANAK AKKREDITERET

kalibrering af måleudstyr

linje

Buhl & Bønsøe

Salgs- og leveringsbetingelser
Persondatapolitik
Brug af cookies
Job
Kontakt

Information

Kurser
PR
Cases
Service
Support
Software
Bæredygtighed og miljø 
Code of Conduct 

Inspiration

Vidensblog
Nyheder
Nye produkter

Vidensbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag relevante tilbud og nyheder.

tilmeld

Følg os

facebooklinkedinyoutube 

BeCause

linje

Hassellunden 11A, 2765 Smørum  |  info@buhl-bonsoe.dk  |  + 45 45 95 04 10betalingskort