Fælleskøkkenet - pH måler til vurdering af bakterieudvikling i fødevarer

pH måler til vurdering af bakterieudvikling i fødevarer i forhold til pH værdi

Når Fælleskøkkenet I/S skal tage nye fødevareprodukter i brug, bruger de en Testo 206 pH-måler til at lave målinger i forhold til, hvilke bakterier, der kan vokse i produktet. 

Lene Larsen, Fødevaresikkerhed og kvalitetsmedarbejder hos Fælleskøkkenet fortæller: ”Vi har for nyligt brugt pH metret til at måle pH-værdien i en rullepølse, som er et middelhårdt produkt, i forbindelse med et praktikant-projekt. Vi foretog en del målinger, så der kunne udregnes statistik til at arbejde videre med. Lene foreslår, at man i kittet inkluderer fortyndingsvæske, så man kan udføre test i flydende produkter.

Nem at bruge og med høj målenøjagtighed

Lene fortsætter: ”Testo 206 pH måleren er nem at anvende. Jeg kender samme model fra mit studie. Før målingerne blev lavet, kiggede vi på hvor præcis pH meteret målte. Dette gjorde vi ved at bruge kalibreringsvæsker med ph 4 og 7. Måleresultaterne fra pH måleren viste henholdsvis 4,14 og 7,04, ud fra dette konkluderede vi, at pH måleren ikke behøvede kalibrering endnu.

Målingerne blev gennemført uden de store afvigelser. Testo 206 pH måleren er desuden stænktæt (op til IP 68 med beskyttelsesetui) og let at rengøre under vand.

Med pH måleren har Fælleskøkkenet nu mulighed for at måle pH og på den måde vurdere fødevaren i forhold til kvalitet.